Sådan en blog forpligter jo, så jeg må jo hellere få postet noget til den faste læserskare (begge to!). ;-)
Min yndlingsfarve er nogle gange orange. Nærmere bestemt ultra orange. Dette site har ofte vinkler på virkeligheden, som giver stof til eftertanke. Det er ikke altid opløftende, men om ikke andet, så er det da godt at vide at man ikke er helt alene med sine holdninger til verden omkring os. Giv det et kig, hvis du ikke allerede har været der for nyligt!
Det minder mig så om en lille oplevelse jeg havde hos et firma. Jeg kom forbi deres skranke i receptionen, og bemærkede en skål med de der ringe der sidder ovenpå dåsesodavand. Jeg havde set den før, men nu måtte jeg spørge. Svaret var, at ringene var lavet af et særligt metal, som kan bruges til benproteser i asien. Nogen samlede den ind og sendte dem derned, fortalte damen i receptionen. Tænk at nogen gider den slags. Jeg mener: prisværdigt, men at de gider. Det er sikkert også bare en and...
Tanken blev dog hængende til jeg kom hjem, hvor jeg lige måtte google efter det. Den var go' nok. Det er rent faktisk rigtigt, iflg. ingeniøren: Selve låget på dåsesodavand er lavet af særlig rent aluminium, der kan bruges til skruer og møtrikker til benproteser hos de fattige stakler, der har mistet et ben ved en landmine eller et slangebid i Thailand. Læs den fascinerende historie her. Jeg rippede naturligvis kontorets (tomme!) coladåser for ringene til receptionisten. Ikke at det gør det store i et ton aluminium, men hvis det kan blive til en skrue eller to i en benprotese et sted, så er det den lille indsats værd! (Jeg medtager gerne jeres dåseringe, hvis I gemmer dem til jeg kommer forbi. Der er stadig fuld pant på resten af dåsen!)
En lille indsats her og der, og verden kan faktisk blive et bedre sted. Et ton aluminium - tænk bare!
Der er et beslægtet projekt med at indvinde rent stål fra bl.a. den selvsunkne kejserlige flåde ved Scapa Flow
SvarSlethttp://www.google.dk/search?q=Scapa+Flow+%22clean+steel%22
http://www.secretscotland.org.uk/index.php/Secrets/CleanSteel